ICDP 

 

Ved Randers Bo- og Erhvervstræning er personalet efteruddannet i ICDP. (International Child Development Programme) 

ICDP er en positiv og anerkendende metode til at arbejde med mennesker.

Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og arbejder på at skabe og opretholde nære relationer.

Vi er hele tiden opmærksomme på vores egen praksis og anvender videofeedback i vores personalegruppe.

 

”Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan.”

 

I vores relationsarbejde, arbejder vi ud fra otte samspilstemaer:

1.    Vis positive følelser – vis du er glad for den anden.

2.    Juster dig i forhold til den anden og følg hans/hendes udspil/initiativ.

3.    Tal til den anden om de ting, han/hun er optaget af og prøv at få en samtale i gang.

4.    Giv ros og anerkendelse for det, som den anden kan.

5.    Hjælp den anden til at fokusere hans/hendes opmærksomhed, så I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne.

6.    Giv mening til den andens oplevelse af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og        entusiasme.

7.    Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med den anden.

8.    Hjælp den anden med at kontrollere sig selv ved, på en positiv måde, at sætte grænser for ham/hende, ved at vejlede, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

 

De fire første temaer omhandler den følelsesmæssige kommunikation, de fire sidste omhandler formidling og berigelse af den andens oplevelser, som kan sættes lig med læring.

Læs mere om ICDP her.

 

 

SMTTE

 

Når vi planlægger, gennemfører og evaluerer pædagogiske aktiviter og sætter nye mål sammen med eleverne, anvender vi ofte  SMTTE modellen som redskab til bl.a. at sikre, at vi når hele vejen rundt om aktiviteten eller det nye mål.

 

Læs om SMTTE her.

  • w-facebook

Randers Bo- og Erhvervstræning  /  Strømmen 5C  /  8960 Randers SØ  /  tlf 8640 5544  /  info@boogerhvervstraening.dk