Bo og Erhvervstræning

Til vejleder/sagsbehandler

Randers Bo- og Erhvervstræning er et revalideringstilbud i henhold til lov om aktiv socialpolitik kap. 6 (revalidering).
Tilbuddet sigter mod at eleven udvikler sine kompetencer, bo og erhvervsmæssigt, i en sådan grad at eleven bliver selvforsørgende og er i stand til at klare sig i egen bolig.
Randers Bo- og Erhvervstrænings målgruppe er unge mellem 18 og 25 år med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder (sent udviklede unge).
Forløbet strækker sig typisk over 2-3 år og afsluttes oftest med at den unge tilbydes ansættelse i flexjob eller anden ansættelse på særlige vilkår.
Forløbet afsluttes med udarbejdelse af ressourceprofil.
Efter endt uddannelse er der mulighed for at Randers Bo og Erhvervstræning følger og støtter eleven i et aftalt tidsrum, typisk et halvt til et helt år, for at sikre at arbejdsfastholdelse samt fastholde den unge i et bæredygtigt socialt netværk.
Udover revalidering tilbyder Randers Bo- og Erhvervstræning 1-3 årige STU forløb.

Uddannelsesudgifter
Et ophold i et af Randers Bo- og Erhvervstræning´s bokollegier, finansieres via lov om aktiv social politik §46 (kr. 12000.-), og serviceloven §85 ( kr. 6500.-) samlet beløber det sig aktuelt til kr. 18.500.- pr måned.

For et STU forløb er opholdsbetalingen kr. 13.800,-, hvis eleven bor på et af vore bokollegier og i den sammenhæng modtager bostøtte betales der yderligere kr. 6500,- (SL §85)

Eleven afholder selv udgifterne til eget underhold, husleje og kost.

Optagelse:
Optagelse på uddannelsen sker på følgende måde:
Forbesøg: Der aftales tidspunkt for et forbesøg, hvor eleven ser stedet og præsenteres for forløbet og de krav og forventninger, der stilles. Forbesøget har til formål at afklare elevens motivation og parathed til uddannelsen.

Visitationsmateriale:
Visitationsskemaet udfyldes og fremsendes af sagsbehandler, sammen med andet relevant materiale. Dette gennemgås på visitationsmøde med kontorchef Torben K. Madsen, Randers Kommune.

Optagelsessamtale:
Elev, sagsbehandler og såfremt eleven ønsker det -forældre, indbydes til optagelsessamtale. Ved denne samtale optages eleven og der udarbejdes en foreløbig handlingsplan, der omfatter de aktiviteter, der skal igangsættes både erhvervs - og bomæssigt.

Efter endt uddannelse
For eksterne elever, dvs. elever i udslusning eller på anden måde tilknyttet Randers Bo- og Erhvervstræning, vil taksten normalt andrage 50% af normaltaksten.
Til dette formål har vi rådighed over flere lejligheder, centralt beliggende i Randers midtby. Derudover er der vores klubtilbud på Kirketorvet 2a, hvor der for eksterne elever er mulighed for at deltage i fællesspisning 1 gang ugentligt.

Ved ansættelse af unge med særlige behov på arbejdspladserne anvendes ofte mulighederne for etablering af job på særlige vilkår:
• Fleksjob
• Skånejob

FLEKSJOB
Fleksjob er for personer, som ikke modtager social pension og er under 65 år. Personen skal have varige begrænsninger i arbejdsevnen og derfor ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Der kan være tale om fysiske, psykiske og sociale årsager. Mulighederne for revalidering skal være udtømt i forhold til ethvert erhverv og der må heller ikke være mulighed for tilbud om aktivering.

Løntilskud
Et fleksjob bevilges af kommunen, som fastsætter størrelsen af løntilskuddet til arbejdsgiveren. Tilskuddet er afhængigt af medarbejderens arbejdsevne og kan være 1/3, 1/2 eller 2/3 af begyndelseslønnen på det pågældende arbejdsområde. Tilskuddet dækker også arbejdsgiverbidrag til ATP, pensionsordning, m.v. Selve lønnen aftales mellem arbejdsgiveren og medarbejderen og i samarbejde med de faglige organisationer. Tilskud til arbejdspladsindretning, arbejdsredskaber m.v. For medarbejdere ansat i fleksjob kan der opnås tilskud til værktøj, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning m.v. Herudover kan der gives støtte til kortvarige kurser, hjælp til værktøj, arbejdsredskaber. Kortvarige kurser ydes uden hensyn til ansøgerens økonomiske forhold. Et fleksjob oprettes som udgangspunkt på fuld tid med aftalte skånehensyn, hvis medarbejderen har behov for eksempelvis pauser. Der kan oprettes deltidsansættelser, hvis medarbejderen ønsker det. Medarbejdere i fleksjob er omfattet af de almindelige regler for lønmodtagere, herunder lov om dagpenge ved sygdom eller fødsler, lov om ferie og arbejdsskade loven. Dog er private arbejdsgivere fritaget for at betale sygedagpenge til den ansatte i fleksjob. Denne forpligtelse påhviler kommunen.
Se Fleksjob.

SKÅNEJOB
Skånejob med løntilskud tilbydes personer, der modtager førtidspension, er under 65 år og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på deltid på normale vilkår.

Løntilskud
Et skånejob bevilges af kommune eller amtskommune, som udbetaler et tilskud til arbejdsgiveren på 50% af lønnen, dog maximalt 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsestidspunkt. Løntilskuddet dækker også arbejdsgiverbidrag til ATP, pensionsordning, m.v. med 1/6 af udgiften. Selve lønnen - et tilskud til førtidspensionen - aftales mellem arbejdsgiveren og medarbejderen i samarbejde med de faglige organisationer. For medarbejderen i skånejob med løntilskud indgår lønnen som almindelig skattepligtig indkomst. Lønnen kan derfor påvirke udbetalingen af den førtidspension, man modtager ved siden af.

Tilskud til arbejdspladsindretning, arbejdsredskaber m.v.
For medarbejdere ansat i skånejob kan der opnås tilskud til værktøj, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning m.v. Herudover kan der gives støtte til kortvarige kurser. Hjælp til værktøj, arbejdsredskaber og kortvarige kurser ydes uden hensyn til ansøgerens økonomiske forhold. Medarbejdere i skånejob med løntilskud er omfattet af de almindelige regler for lønmodtagere, herunder lov om dagpenge ved sygdom eller fødsler, lov om ferie og arbejdsskadeloven. Der kan oprettes en særlig §28aftale, som friholder private arbejdsgivere fra at afholde den normale udgift til dagpenge de første 2 uger af en sygdomsperiode. Dette kan være relevant, hvis medarbejderen kan forventes at have et større fravær end normalt. For yderligere oplysninger henvises til pjecerne "Fleksjob", som er udgivet af Socialministeriet i samarbejde med Det Centrale Handicapråd og "Skånejob med løntilskud", som er udgivet af Socialministeriet i samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede.

 

Hør mere om hvad vi tilbyder.

Hør mere om hvad vi tilbyder.

Randers Bo-og Erhvervstræning

Adelgade 12

8900 Randers

M:

T: 8640 5544

F: 8640 5749

Bokollegiet i vestergade:

Vestergade

8900 Randers